Syd om Nissum Bredning

107 km: Venø (Struer) - Lemvig - Thyborøn

Et kik mod vest og blikket imponeres af de mange høfder, der forsøger at beskytte landet mod det frådende hav.

Ved vejs ende - eller er det her turen starter - ligger Thyborønfæstningen som et vidnesbyrd om besættelsestiden.

Venø ligger som en perle i den vestligste del af Limfjorden, hvor Venøfærgen bringer besøgende til og fra øen på blot et par minutter. De høje forblæste klinter mod vest står i skærende kontrat til øens blide østkyst, og mod nord møder man store fredede strandenge med et rigt og varieret fugleliv.

I Klosterheden Plantage står nåletræerne plantet på flad hedeslette, der er gennemfuret af smeltevandsdale. Her udspringer nogle af Danmarks reneste vandløb. Ruten fortsætter gennem Sødalen, hvor ungkreaturer nysgerrigt gumler løs på det saftige græs med udsigt ud over Lemvig Sø.

Fra Lemvig Museum følges Planetstien ca. 12 km langs Limfjorden gennem digteren Thøger Larsens landskab. Ruten er afmærket med granitsøjler, der hver for sig angiver planeternes placering i vort solsystem.

Engbjerg og Hygum bakker byder på en fantastisk udsigt til impinerende Oldtidshøje.

På turen mod nord ad Vestkyststien er men omgivet af såvel den blide Limfjord som det barske Vesterhav.

Info

Ruten er ikke velegnet til kørestole eller barnevogne. Hvis man starter på Venø ved Struer, følger man hovedvej nr. 11 og kører mod Bremdal og følger skiltet til Kleppen (færgeleje). Starter man i Thyborøn, følger man vej nr. 181 fra Lemvig nordpå. Første punkt på ruten i Thyborøn finder man ved trinbrættet ved kirken.